EU's asylpagt - reform af det fælleseuropæiske asylsystem
På trods af det danske retsforbehold har Danmark tilsluttet sig dele af det fælleseuropæiske asylsystem, fx Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Dansk deltagelse i Schengen-samarbejdet betyder desuden, at Danmark er bundet af tilbagesendelsesdirektivet.
Det fælleseuropæiske asylsystem blev etableret i 1999 for at sikre fælles stander for modtagelse af asylansøgere og samarbejde mellem EU-landene. Reglerne er blevet ændret flere gange; senest med EU’s migrations- og asylpagt (EU’s asylpagt), som blev endeligt vedtaget i maj 2024.
EU’s asylpagt skal implementeres i alle EU’s lande fra juni 2026. Europa-Kommissionen har udarbejdet fælles retningslinjer for gennemførelsen af EU’s asylpagt, og medlemsstaterne kan også få hjælp fra EU’s asylagentur (EUAA).
Gælder EU's asylpagt i Danmark?
Som fortsættelse af de nuværende parallelaftaler og Schengen-samarbejdet har Danmark besluttet at tiltræde:
- En ny screeningforordning
- Den reformerede Eurodac-forordning
- De dele af forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (AM-forordnigen), som erstatter Dublin-forordningens ansvarsregler, men Danmark er ikke bundet af den nye solidaritetsmekanisme
- De dele af forordningen om håndtering af krisesituationer og force majeure, som har betydning for fristerne i ansvarsreglerne
- En ny national asylgrænseprocedure, som minder om EU-asylgrænseproceduren og kan aktiveres af udlændinge- og integrationsministeren
- Den nye procedure for tilbagesendelse ved grænserne, som gælder for asylansøgere, der har fået afslag i den nationale asylgrænseprocedure
De danske myndigheder har udarbejdet en national gennemførelsesplan for EU’s asylpagt, men den er ikke blevet offentliggjort.
Lovforslag, L95, om implementering af EU's asylpagt i Danmark bliver behandlet af Folketinget forud for implementeringen i juni 2026.
Hvilke ændringer medfører EU's asylpagt i Danmark?
Fra juni 2026 vil EU's asylpagt gælde i Danmark, og det vil få betydning for asylansøgere, som kommer hertil.
Læs DRC's policy brief om implementering af EU's asylpagt i Danmark:
Hvad betyder EU’s nye asylregler for asylansøgere i Danmark?