Dansk Flygtningehjælp hjælper asylansøgere i ansvars- og afvisningssager
Alle nyankomne asylansøgere skal registreres hos de danske myndigheder, før asylsagen kan starte. Herefter afholder Udlændingestyrelsen et første interview med asylansøgeren og træffer afgørelse om, hvorvidt asylansøgningen skal behandles i Danmark.
Hvis man tidligere er blevet registreret i et andet europæisk land, eller man har flygtningestatus i et andet europæisk land, kan Udlændingestyrelsen beslutte, at man skal rejse til det land for at få sin asylsag behandlet. Man ret til at klage over Udlændingestyrelsens afgørelse, og klagen vil blive behandlet af Flygtningenævnet.
Dansk Flygtningehjælp vil gerne hjælpe med at skrive klagen til Flygtningenævnet, da vi har rollen som retshjælp i både ansvars- og afvisningssager.