Høringssvar
Når politkerene udarbejder eller ændrer lovgivningen på asyl- og flygtningeområdet, sender ministerierne lovforslagene i høring, før den endelige lovændring vedtages. Dansk Flygtningehjælp arbejder for at sikre rettigheder for asylansøgere og flygtninge. Vi giver derfor vores mening til kende i form af høringssvar til lovforslag og vejledninger mv.
Dansk Flygtningehjælps høringssvar bygger på erfaring og viden
Dansk Flygtningehjælp tilbyder rådgivning til asylansøgere og flygtninge. Gennem rådgivningsarbejdet får vi indblik i, hvordan asylansøgere og flygtninge oplever det danske asylsystem.
Dansk Flygtningehjælp bruger derfor erfaring fra rådgivningen til vores høringssvar, da vi mener, at ny lovgivning skal bygge på viden.
Særloven for fordrevne fra Ukraine
Dansk Flygtningehjælp arbejder for, at fordrevne fra Ukraine sikres beskyttelse, så længe det er nødvendigt. Læs vores høringssvar her.