Europæisk asylpolitik
På trods af det danske retsforbehold gælder dele af den europæiske asyllovgivning også i Danmark, fx Dublin-forordningen. Schengen-samarbejdet medfører, at Danmark også skal følge de europæiske regler for tilbagesendelse. Det betyder samtidig, at danske regeringer søger at påvirke europæisk lovgivning.
Hvordan påvirker dansk asylpolitik EU-asylret?
Danske regeringer har i mange år arbejdet for at begrænse muligheden for at kunne søge asyl og opholde sig som flygtning i Danmark, såkaldt eksternalisering af asylsagsbehandling og flygtningebeskyttelse.
På trods af retsforbeholdet deltager Danmark ved forhandlingerne om europæisk asylpolitik. Det fremgår også af regeringsgrundlaget for firkløverregeringen af 2026, at Danmark skal arbejde for både at oprette modtage- og udrejsecentre uden for Europa sammen med andre EU-lande.
Den danske ordning om modtagecentre uden for EU
I juni 2021 vedtog et flertal af det danske Folketing en ændring af udlændingeloven, som gør det muligt at overføre asylansøgere til såkaldte modtagecentre uden for EU.
Ideen med ordningen er, at asylansøgerne skal kunne overføres fra Danmark til et tredjeland - uanset om de har tilknytning til landet eller ej - og at de der ville kunne få deres asylsag behandlet og blive boende, hvis de blev anerkendt som flygtninge.
Der er endnu ingen asylansøgere, som er blevet sendt ud af Danmark til et modtagecenter uden for EU. Lovændringen kan kun iværksættes, hvis Danmark indgår en bindende aftale med et tredjeland. Og det har ikke været muligt endnu.