Spring til indholdet
Asyl
Kontakt
Repatriering: At vende hjem

Dobbelt statsborgerskab

Hvis du er dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, så du både er dansk og anden statsborger (dog ikke EU borger), kan du søge om støtte til at vende permanent tilbage til dit hjemland, dit tidligere opholdsland eller et land, hvortil du har nær familiemæssig tilknytning.

Betingelserne for at få støtte

Det er vigtigt at du kan fremlægge dokumentation for dit andet statsborgerskab f.eks. i form af pas.

Personer, der er statsborgere i de nordiske lande, et land som er tilsluttet Den Europæiske Union (EU) eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØS), er IKKE omfattet af repatrieringsloven. 

Betingelsen for at få økonomisk støtte til at repatriere er, at du søger om at blive løst fra dit danske statsborgerskab. Hvis du har mindreårige børn, som skal tilbage til hjemlandet/det tidligere opholdsland med dig, skal du på deres vegne søge om, at de også bliver løst fra deres danske statsborgerskab.

En stor beslutning

Der er mange forhold som du skal tage stilling til, inden du beslutter dig for at vende tilbage til dit hjemland eller tidligere opholdsland - blandt andet om det er sikkert at vende tilbage, og om det vil påvirke din psykiske tilstand.

Det er også vigtigt at tage stilling til din fremtidige forsørgelse, bolig, uddannelse, behandlingsmuligheder mv. – og om du har familie eller netværk i hjemlandet, et tidligere opholdsland eller et land, hvortil man har nær familiemæssig tilknytning, som kan hjælpe dig med at opbygge tilværelsen på ny. Hvis du har børn er det også vigtigt at tænke på deres fremtid – særligt hvis de er født i Danmark og ikke før har boet i det land, de skal rejse til.

Det er en stor beslutning, og det er vigtigt at det er velovervejet.

Processen om løsning af dansk statsborgerskab kan virke kompliceret. Du er altid velkommen til at kontakte os, for at få mere viden om betingelserne for repatrieringshjælp som dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab.

Fortrydelsesret

Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab har mulighed for at fortryde repatrieringen, hvis der ikke inden for fristen på 12 måneder fra udrejsen er indgivet ansøgning om ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab.

Kan fortrydelsesretten forlænges?

Fristen for ansøgning om ubetinget løsning kan under helt særlige omstændigheder forlænges med yderligere 12 måneder ved ansøgning hos kommunen.

Støtten gives til dem som har brug for den

Som ved andre sociale ydelser i Danmark vurderes din ret til støtte til at vende hjem ud fra din økonomiske situation. Det betyder, at du kun kan få støtte, hvis du ikke selv har råd til at betale for flytningen til hjemlandet, et tidligere opholdsland eller et land, hvortil man har nær familiemæssig tilknytning. Du har altså ikke automatisk ret til at modtage støtte, hvis du opgiver din opholdstilladelse.

Kommunen skal lave en vurdering af din økonomi for at se, om du har ret til støtten. I denne vurdering indgår fx:

Kommunen kan give afslag på din ansøgning om støtte, hvis du har mere end et vist beløb i værdier – fx hvis du sælger bilen og hæver din pensionsopsparing. Som enlig må du have en formue på op til 50.000 DKK. Som ægtepar må I have en formue på op til 100.000 DKK. Er formuen større end disse beløb, kan kommunen give afslag på støtte eller trække noget fra i den kontante etableringsydelse.

Økonomisk støtte

Hvis kommunen vurderer, at du kan bevilges økonomisk støtte efter repatrieringsloven, kan du modtage støtte efter gældende satser. Du kan se satserne her

Skal støtten betales tilbage?

Ved brug af fortrydelsesretten skal kommunen i Danmark kræve tilbagebetaling af den støtte, der blev bevilget i forbindelse med rejsen til hjemlandet, et tidligere opholdsland eller et land, hvortil man har nær familiemæssig tilknytning.

Løbende økonomisk bistand – reintegrationsbistand

Flygtninge, der ikke kan forsørge sig selv, har endvidere mulighed for at søge om løbende månedlig bistand. Støtten kan enten søges for 5 år eller som en livslang månedlig ydelse. En række betingelser skal dog opfyldes for at man kan modtage reintegrationsbistand:

Du kan se satserne her

Individuel rådgivning hos DRC Dansk Flygtningehjælp

Hvis du overvejer at vende tilbage til dit hjemland, dit tidligere opholdsland eller et land, hvortil du har nær familiemæssig tilknytning, kan du komme til en individuel, personlig samtale med en rådgiver i DRC Dansk Flygtningehjælp. Formålet med samtalen er at give dig det bedst mulige grundlag at træffe din beslutning på. Vi sørger for en tolk ved samtalen, hvis du har brug for det. Du kan læse mere om rådgivningen her

Anonym telefonrådgivning

I DRC Dansk Flygtningehjælp tilbyder vi også anonym telefonisk rådgivning om at vende hjem. Denne rådgivning er ikke omfattende, og kan ikke erstatte, den individuelle, personlige samtale. Du er naturligvis altid velkommen til at ringe til os og spørge om alt, der har relation til dine overvejelser om at rejse tilbage til hjemlandet, et tidligere opholdsland eller et land, hvortil man har nær familiemæssig tilknytning, og du kan – også over telefonen – få generel rådgivning om støttemuligheder mv.